Møgtur!

Hjemkommet fra årets første fisketur, skulle der ligges foto ind, du skal huske at navngive mappen lød Tøts hjælpsomme røst, det var let, min pegefinger trykkede :MØGTUR!
Forud var det forløbet således:
Tøt havde fået et betroet arb i en større fiskehandel, og var ved at tilkæmpe sig en fast plads i sildekassen, jeg var ved at gå på efterløn, så jeg ville gerne slutte af på en god måde, så meget af tiden var gået på jobbet for os begge.
Båden var blevet solgt, og en ny havde været under opbygning gennem de sidste 6 mdr,men nu stod den klar(næsten da)

Så nu skulle det være, Tøt ville flytte ind,12 -16 april så der skulle der fiskes, sådan var planen, men helt sådan gik det ikke, en virus havde fået mig ned med nakken, og bagefter var jeg kommet, manglede at montere plotteren,det blev gjort fredag aften mellem hovedretten og desserten.
Så Efter at have sagt farvel til Mikkel og min søde hustru Mari,

var vi 2 store forventningsfulde drenge der satte Speedie i Lundeborg havn, isætningen foregik for en gangs skyld uden problemer, og kort tid efter summede den 25 hk 4 t Mariner, og Speedie gled stille ud af havnen, grejet blev sat, og den næste time gled stille forbi mens vi nød stilheden på vej mod Nyborg, fisk var der ikke tegn på, så stængerne blev stillet på plads og kursen sat mod Sprogø, 2 store mandfolk grej og en lille 50 l dam,omkring 20 knob på toppen, marchfart ca 14, fint nok,vroom puf....
nøglen blev drejet igen, motoren startede på ny og turen fortsatte.
Sprogø blev indhentet og inden længe sprællede de første flade på dækket:

Jeg syntes vi skulle prøve på nordsiden, der er for lidt liv her, Søren! som sagt som gjort, motoren startede fint, men føltes underlig, der var ihvertfad 15 heste der ikke var kommet ud af stalden, vi tøffede de sidste 100 m hen til spottet, gassen blev taget af, og puf, de sidste 10 heste afgik ved døden,bensinkoblinger undersøgt, bolden pumpet, dødemandsknappen undersøgt, luftskruen på tanken kontroleret, alt uden virkning.
Jeg greb mig i at tænke på Kim Larsens: hvad gør vi nu lille du!
I mens var båden begyndt at drive mod syd, og både Tøt og jeg kunne da lidt tysk, så ro på, vi skal have smidt ankeret Tøt, men vi venter til vi er kommet under broen, så er vi nemmere at få øje på. mens Tøt gjorde tov og grej klart rejste jeg mig op og begyndte at føre armene op og ned ad kroppen, men de 2 både der lå 400 m borte så ingenting, ej hellere en svingende spand råb eller andet kunne fange deres interesse, nødraketterne blev gravet frem, shit, kun røde, og Tøt så desværre ikke ud til at være døden nær, så dem måtte jeg ikke bruge,
på den anden side, sviiiisssss sagde det og raketten slog ned 75 m ude, den var blevet fyret vandret af for ikke at alamere redningstjenesten.
Hmmmm, tænkte jeg, ingen virkning, bådene, vi havde set,vendte og sejlede mod Nyborg, hmmmm   3 l sodavand, masser af vand og kaffe, og suk 1 pakke Digestivekiks.Det ku blive en lang nat, tænkte jeg mens telefonen blev gravet frem. .... fortsættesVhf-eren var uden strøm, altså mobilen: 114 måtte vel vide hvad procuduren var i sådan en situation, tryk postnummer, vagthavende, viderestilling til sok, vente vente, ville vide om vi var ved godt mod, om der var panik ombord, næææ, det mente jeg ikke lige just der var, og skævede hen til Tøt der lige hev 2 fuldfede skrubber ind over kanten.
SOK, ville lige vide om telefonen var opladet idet de ville ringe inden de sendte en båd ud for at slæbe os hjem.
Dårligt havde jeg lagt røret før den begyndte at gløde, først politiet, kort efter SOK igen, der ville vide om det vat mig der havde fyret nødblus af ved Sprogø, Shit tænkte jeg, mine ører var ved at blive mere røde end nødraketten, jeg skævede hen til Tøt der var ved at sætte nye orm på, gad vide om jeg skulle tørre den af på ham?
Nå, de skulle bare vide,om andre var i fare, intet i det.
At det er i nøden man skal lære sine sande venner at kende, det er sandt,aflys SOK, jeg kommer og trækker jer ind lød det i telefonen,det var Bjarne der lå og fiskede på den anden side af Sprogø.
Kort tid efter dukkede han op på det spejlblanke hav:

Nyborg, næææ jeg sejler direkte til Lundeborg med jer, og som sagt som gjort, vi skulle bare smide en 2-300 kilo over i Bjarnes båd, så var Speedie lettere at have på slæb,2-300kg hmmm, vores øjne faldt på Tøt, og kort efter var vi på vej hjemad:

                                           1½ time senere ankom vi til Lundeborg havn:

Ivan min gode ven, var dukket op, ville lige fortælle mig hvad der var galt med motoren, jeg kunne lige mærke hårene begyndte at rejse sig i nakken da den startede i første forsøg, heldigvis døde den ud igen, skidt eller vand i kaburatoren lød dommen.
Bjarne blev tanket op, næver trykket og ønske om en god tur hjemad givet.
Epilog:Bjarne kom godt hjem, motoren lavet på garantien(vand i tanken)
Mari tog sig godt af de 2 forkomne søfolk.
Få dage efter var vi på vandet igen, fortsættes: